fbpx

‘Så sætte jeg mig lige og venter på klarheden’

Hvis vi nu forestiller os, at du er med på, at det faktisk er vigtigt, at du oplever mening i dit arbejdsliv.

Ja, måske er du endda med på, at mening er et need-to-have.


Hvis du ikke ved, hvad jeg taler om, når jeg taler om, at mening er need-to-have.
Så vil jeg anbefale, at du læser mit blog indlæg om det. Du finder det ved at trykke på linket her: 

Mening i arbejdslivet er ikke bare nice-to-have

Du ved, at du ønsker mening, men du ved ikke, hvad der skal til i dit liv for at opleve mere mening.

Du mangler klarhed. 

Hvilken vej, skal du gå?
Hvilket skridt er det første?
Hvem skal du spørge, hvis nogen over hovedet?

Det hele er ret tåget - og det i sig selv er overvældende.

Så derfor sætter du dig og venter, til klarheden indfinder sig. 

Hvad sker der så?

Ikke ret meget.

Eller i hvert fald ikke det, som du havde tænkt dig.

Du rammes ikke af klarsyn som et lyn fra en klar himmel. I hvert fald ikke endnu.
Og nu er der gået 1 måned, eller var det 2, hov nej, det var måske et halvt år.

Kender du det?

Tiden frem til klarheden lander

Jeg ser det igen og igen: Kvinder der går rundt i mellemrummet.

Mellemrummet mellem det tidspunkt, hvor erkendelsen er landet af, at der skal noget mere til i livet – og arbejdslivet. Det skal give mening. Frem til det sted og den tilstand, hvor du mærker:

hvad du vil have, hvad der vil bringe dig en følelse af mening, og hvad de næste eller første skridt skal være.

I det mellemrum venter du stadig på den eftertragtede...  KLARHED!

For nogen er det mellemrum ultra kort.
Men for rigtig mange er det langt - også længere end de bryder sig om. 

Så hvad gør du?

Rigtig mange gør er at de..... venter.

Og venter.

Og venter.

Hvad sker der så?

Der sker det, som jeg vil vise dig med denne lille historie om Camilla


Camilla havde et stykke tid vidst, at der var noget andet i arbejdslivet, der kaldte. Men hun vidste ikke hvad. Så hun var gået i venteposition.

Ventepositionen virkede som en god idé i begyndelsen. Men at gå og vente blev en frustrerende ørkenvandring.

Stik imod hensigten, fik Camilla ikke mere klarhed af at gå og vente.

Tværtimod.

Hun blev snarere mere og mere optaget af det, der ikke fungerede på den ene side. Samtidig blev hun mere og mere i tvivl om egne evner på den anden side.

For ville én med de rette evner ikke formå at få klarhed og handle?

Hun kom i tvivl, om hun var galt på den med ønske om mening. Selvom alt i hende råbte til hende, at det var det eneste rigtige.

Hvorfor kom den klarhed så ikke?

Hun følte, at hun var mere fastlåst og fantasiforladt end nogensinde før.

Hendes omgivelser blev også i tvivl. Hvorfor vidste hun ikke, hvad hun så ville. Hvis hun vidste, at det hun var i ikke fungerede.

I stedet for at få klarhed, så fik Camilla gravet sig mere og ned i tvivl og uklarhed.

Præcis den situation ser jeg ske igen og igen. Og det er så ærgerligt.

For det kan undgås. 

  • Hvis du forstår nogle vigtige nuancer i det mellemrum mellem erkendelse og klarhed eller vished.
  • Hvis du ved, hvornår du skal handle og hvile.
  • Og ved, hvordan du så skal handle.
For handles skal der.

Det er nemlig en misforståelse, at stilstand bringer klarhed.

Det er på flere måder med klarhed som det er med kreativitet og inspiration.

Vi skal ikke sætte os passivt og vente på den kommer ind, som en appelsin i turbanen.

Der er tid til alting.

Forstå at skelne...

At skelne mellem den fase, hvor du skal hvile i mellemrummet og uklarheden, og den fase, hvor du skal handle. Det er en vigtig egenskab, som ikke altid er så enkel, som den kan lyde her.

Min erfaring er dog, at når du ved det, som jeg fortæller dig her. Så kan du bedre justere og tilpasse, så du kommer bedre i flow med dit behov og den handling, som er nødvendig.

Og kan gøre at klarheden lander – uden at du mister (selv)tillid og bliver (ligeså) frustreret.

Her bliver nuancerne vigtige.

Der er en vigtig distinktion mellem at give sig tid til at hvile i mellemrummet. No longer not yet. Og handle for at nå klarhed.

Den indledende hvilefase er vigtig.

At mærke det, der kommer op. Vil ofte være gamle mønstre som rastløshed, iver for at springe til hurtige løsninger og komme ud af ubehaget.

Men du skal mærke ubehaget og komme igennem den.

Det er bla. det jeg guider mine kunder igennem.

Men det er ikke det samme som at sætte sig passivt og vente på, at klarheden kommer. Det er to forskellige faser.

Inspired action (hvordan du modtager klarheden)

Fasen hvor klarheden skal ind, handler om at tage inspired action.
Det er nemlig ikke lige meget hvilken type handling, du foretager.

Du skal have fat i dit indre, din intuition og træne din tillid til at gå med den.

Det er handling men ikke den type handling du typisk vil være vant til.

Så sidder du lige nu og venter, håber og trommer med fingrene på bordkanten, fordi klarheden ikke er landet endnu.

Mærk ind i, om du er i den tidlige fase (og der er ikke fast tidsangivelse på for det varierer meget bl.a. ud fra hvordan du har levet op til), hvor du skal lade hvilen og væren træde ind på scenen?

Hvor din handling skal handle om at lære at hvile i de tilstande.

Det kan være handlinger som: 

  • Meditation 
  • Væren i naturen
  • Være i stilhed og observation
Eller er du klar til handling gennem fremdrift? 


Så handler det om at turde mærke, hvad du egentlig står for og hvad din intuition fortæller dig. Der skal du tage skridt fremad, også selvom du ikke har garanti for succes (første gang).

Der er flere nuancer – det er klart.

Det er den detaljerede proces, som jeg guider mine kunder igennem.

Skal jeg følge dig på vej?

Kan du mærke, at det her ræsonnerer?

Kan du mærke, at det vil være givende med en guide ved din side.
Så kan du med et afklaringskald finde ud af, om vi er et match.

Du kan skrive og søge om en afklarende snak ved at skrive til mig her: Ja tak til afklaringskald

>