fbpx

Accepter dit bioligske flow og styrk dit arbejdsliv

De fleste af os ser ikke de mirakler der findes lige foran os.

De dukker hele tiden, og de færreste forstår at se det og vise det anerkendelse og kærlig opmærksomhed.

Vi lever i en kultur, hvor vi har rigtig svært ved at anerkende et af de største mirakler: kvindekroppen og dens utrolige indretning.

 

Miraklet gøres til problemet

Er det kun mig, som oplever et problem i, at det er blevet politisk ukorrekt at tale om, at mange kvinder oplever lav energi, følelsesmæssig ubalance og nogle også konkrete smerter før og under menstruation?

Hvorfor lader vi som om, vi som kvinder er helt upåvirkede af at være i stand til at blive gravide og føde børn?

Det er for mig en absurditet.

Det viser for mig, at der stadig ikke er plads til kvinder på de præmisser, vi fødes med.

Det er at undertrykke en meget vigtig snak og forståelse, at det er blevet politisk ukorrekt at vise særlig omsorg og forståelse for kvinder i den periode.

 

Svag! Nej sygt!

Uha! Vi må endelig ikke gøre kvinderne svag, for så bomber vi ligestillingen tilbage.

What!

Så kvinder, der oplever disse gener hver eneste måned i største delen af deres arbejdsliv, de skal bare lade som om, de er på toppen hver dag hele måneden.

Det finder jeg utrolig provokerende og ja – undertrykkende.

Og nej, jeg siger IKKE, at det er alle kvinder, der oplever disse gener eller beder om, at der tages hensyn eller forståelse. Jeg vil bare ønske, at det er tilladt at tale om, OG at vi alle viser omsorg for hinanden.

Det er jo en fantastisk gave og en vigtig samfundsopgave at nogen kan og får børn (og trist at så mange gerne vil men ikke kan!).

Det burde være unødvendigt at sige og skrive det her, men det oplever jeg desværre ikke, at det er.

Tværtimod.

Og derfor skriver jeg om det i dag.

 

Omsorg og stress

Når jeg hjælper folk ud af stress, så handler en stor del af behandlingen om, at den stressede skal lære at lytte til sig selv (igen) og turde mærke sin krop.

Mange kvinder er helt blevet vant til at undertrykke signalerne fra deres krop og sind, også i forbindelse med menstruation.

Det synes jeg faktisk er skræmmende, men det overrasker mig ikke, for hele verden omkring dem fortæller dem, at det er det rigtige at gøre.

Stop nu kære kvinder!

Og til os alle – Stop nu med at kræve og lade som om, der ikke er minus-dage.

 

Lad os i stedet hjælpe hinanden med at huske på OG anerkende kvindekroppen for det fantastiske fænomen den er.


Man behøver ikke at vide, hvordan det føles at have menstruation for at have respekt for det og for at vide, at det er naturligt.

Tværtimod er det fint at være ydmyg over for det, du ikke ved noget om og ikke har personlig erfaring med.

 

Hurra for kvindekroppen!

Lyt. Mærk. Fortæl. Spørg.

Når du tør mærke og give din krop den omsorg den beder om, så reducerer du også stress.
>